04. sep. 2023 - 10. sep. 2023

Dannelse og Sønderjyllands Symfoniorkester 36A

Saltet længsel, Kindkys og Jugendstil. I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

I efterårets første dage, når skoven falmer og kulden trænger sig på, slår vi dørene op til en højskoleuge med sang og musik, tænkning og udsyn. Vi går i dybden med menneskets længsel, lader os løfte af musikken og overraske af nye horisonter. Kurset er et af skolens flagskibe, fordi det tegner skolens flerfaglige dannelsesprofil med foredrag inden for filosofi, litteratur, naturvidenskab, kunst, samfund og musik – altid med fordybelsen, forundringen og samtalen som den røde tråd i en stadigt mere hastig og fragmenteret verden. 

Foredrag

  • Velkomstforedrag om højskolens historie og rolle i grænselandet Thue Kjærhus, højskoleforstander.
  • Saltet længsel – Havet i Vestens litteratur ved Rasmus Vangshardt postdoc ved Syddansk Universitet, cand.mag. i litteraturvidenskab og bachelor i filosofi ved Københavns Universitet og Freie Universität Berlin.
  • Om længsel ved Mogens Pahuus, emer. filosof og professor på Aalborg Universitet.
  • Højskolesange med viceforstander Nina Kjærhus. Vi dykker i aften ned i højskolesangbogens store skattekiste og finder  sange frem, der siger os noget om netop dagens tema: længsel. 
  • Fremtidens solceller bliver organiske: Gennemsigtige, bæredygtige og funktionelle ved Morten Madsen, professor, Mads Clausen Instituttet, Syddansk Universitet.
  • På vej mod en ny konservativ tid ved sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen.
  • Musikalsk aftensalon med Jesper Kragh, højskolelærer og musikhistoriker. Rhapsody in Blue: Lyden af den amerikanske smeltedigel. 
  • Digterens himmelflugt – og hvad der siden skyllede op på stranden ved filosof og teolog Steffen Laursen
  • Musikoptakt til koncerten i aften ved højskolelærer og musikhistoriker Tim Pohle.
  • Studiekredse med vores spændende højskolelærere
  • Afslutning af en elitesport karriere – personlig krise eller nye muligheder? Ved Andreas Küttel, Ass. Professor, Mads Clausen Instituttet, Syddansk Universitet.
  • Om vores identitet ved Søren Hviid Pedersen, højskolelærer. En fortælling om, hvor vi kommer fra, hvilke værdier vi tilslutter os, og fra hvem vi stammer. 
  • Om hastighed og modernitet – et blik på Tysklands historie ved forstander Thue Kjærhus.

Udflugter

  • Åbningskoncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i den helt særlige koncertsal i Alsion, Sønderborg.
  • Byvandringer i den gamle danske stad Flensborg – Fra kulisse til kunstværk, Flensborgs arkitektoniske jugendstilperler.


Download program

Vælg værelsesforhold