27. jun. 2021 - 03. jul. 2021
Cykelkursus på Rønshoved Højskole ved Okseøerne

Cykeltour de Sønderjylland

Langs de sønderjyske fjorde og Kielerkanalen

Tour de France er kommet til Danmark og på Rønshoved Højskole laver vi vores egen tour de Sønderjylland på begge sider af grænsen: Vi skal i denne uge cykle langs maritime vandveje nord og syd for den dansk-tyske grænse. Turene går langs den smukke fjord Slien, den skønne Flensborg Fjord og den imponerende Kielerkanal, men vi skal også opleve landskabet ved Vadehavet og Tøndermarsken foruden området omkring Rønshoved Højskole.  Det bliver til en uge fuld af frisk luft, fantastisk mad, motion, dejlige naturoplevelser og mange fortællinger om områdets dramatiske historie. En veltilrettelagt uge ved højskolelærer Hans-Tyge Haarløv venter forude.

Cykelture

  • Maritim cykeltur langs den maleriske Slien Fjord, ca. 35km.
  • Cykeltur til den gamle valfartskirke i Kliplev, ca. 25km.
  • Cykeltur langs den imponerende Kielerkanal og grænsefloden Ejderen, ca. 30km.
  • Cykeltur under Tøndermarskens høje himmelkuppel, ca. 35km.
  • Cykeltur til Frøslevlejren langs med Flensborg Fjord, ca. 40km.

Foredrag og højskolelivet

  • Velkomstforedrag om Sønderjyllands historie og mentalitet. Højskolen fylder i år 100 år.
  • Nordlysets gåde, Skandinaviens naturarv.
  • 100 år med nederlag og sejre. Har vi måske sejret os ihjel?
  • Flaghejsninger, morgensamlinger og masser af højskolesang. En særlig uge på cykelryg i grænselandets maritime landskaber.


Download program

Vælg værelsesforhold