Forretningsbetingelser

Rønshoved Højskole – Højskolen ved Flensborg Fjord
Højskolevej 4
6340 Kruså
Tlf.: 74608318
Email: info@ronshoved.dk

 

GENERELT

Databeskyttelse
Vær opmærksom på, at når du sender din tilmelding til vore kurser, accepterer du samtidig, at vi må gøre brug af de relevante oplysninger såsom navn, cpr-nr/fødselsdag, mailadresse og evt. adresse, i forbindelse med behandling af din tilmelding. Hvis du tillige klikker JA i "Ønsker fremover at modtage kursuskatalog" giver du samtidig lov til vi fremadrettet må anvende din postadresse eller mail til at sende vores katalog over korte kurser, eller anden relevant information om vores korte kurser, som udgangspunkt i 5 år. Du kan til enhver tid genkalde tilladelsen ved at skrive til info@ronshoved.dk

Tilmelder du dig et langt ophold, Elevforeningen eller et elevforeningsarrangement, giver du tilladelse til at skolen sender dig invitation på email til fremtidige elvforeningsarrangementer. Tilladelsen kan til enhver tid trækkes tilbage ved at skrive til info@ronshoved.dk eller anvende afmeldingslinket i invitationen.

Fotografering

Under dit ophold kan der blive taget fotos til brug ifbm. højskolens interne og eksterne markedsføring, bl.a. på vores sociale medier.

 

KORTE KURSER

Online betaling

Ved betaling med VISA/Dankort indbetales det samlede kursusbeløb i én betaling.

Efter en behandlingstid på op til 14 dage, får du tilsendt et velkomstbrev, som er dit adgangsbevis til dit ophold. Du får ikke en ekstra bekræftelse på, at du har betalt.

Du hører kun fra os, hvis der mangler noget.

Betaling med regning

Efter modtagelse af din tilmelding sender vi dig et velkomstbrev. Du er hermed foreløbigt tilmeldt, indtil vi har modtaget din første betaling.   
Først rate på 1.500,- kr. skal betales senest 14 dage efter modtagelse af opkrævningen for at tilmeldingen er gældende. Restbeløbet/kursusbeløbet betales senest 6 uger inden kursusstart- dog senest 10 uger mht. jul/nytårskursus.

Velkomstbrevet er, når hele beløbet er betalt, dit adgangsbevis til dit ophold. Du får ikke en ekstra bekræftelse på, at du har betalt.

Du hører kun fra os, hvis der mangler noget.

Afbud
Indbetalte beløb tilfalder skolen ved afbud. Vi anbefaler derfor, at du selv tegner en syge/afbudsforsikring, som dækker ophold i Danmark.

Skift kursus
Vi hjælper dig gerne 1 gang med at flytte dig til et andet kursus i det samme år, dog skal dette ske senest 4 uger før det oprindeligt tilmeldte kursus begynder.

Vi flytter dig heller ikke flere gange, og flytter dig heller ikke til et andet år.

Ændringer i programmerne
Om end vi tilstræber at gennemføre de annoncerede kursusprogrammer, forbeholder vi os retten til ændringer i programmerne uden varsel. Herunder gælder det at sejlture og udflugter i sagens natur risikere at måtte aflyses eller ændres med kort varsel grundet f.eks. vand- og vejrforhold.

LANGE KURSER

Tilmeldingsgebyret skal betales for at tilmeldingen er gældende.
Studieturene er obligatoriske.

Afbud
Ved afbud senest 4 uger før opholdsstart refunderes hele beløbet undtagen tilmeldingsgebyret, samt eventuelle bankgebyrer ved overførsler til og fra udlandet.

Ved afbud mindre end fire uger før opholdsstart, opkræves desuden betaling for fire uger + næstfølgende studietur. Dette gælder også, hvis du ikke har indbetalt første rate endnu.

Afbrudt ophold
Ved afbrudt ophold betales for påbegyndt uge plus 4 uger og den næstfølgende studietur skal betales.
Hvis du har fået elevstøtte til dit ophold, skal dette tilbagebetales. Hvis opholdet forkortes til under 12 uger, gælder taksten for under 12 uger.

Betaling

Tilmeldingsgebyret betales senest 8 dage efter fremsendelse af regning.
Første rate af opholdsprisen betales senest 6 uger før opholdsstart.
Anden rate af opholdsprisen betales inden opholdsstart.
Ved manglende betaling, kan skolen efter første rykker afmelde eleven og give pladsen til en anden. Tilmeldingsgebyret refunderes i så fald ikke.

Pga. større bankgebyrer på internationale overførsler, samt andre administrative forhold vedrørende f.eks. visa-ansøgning, bliver internationale elever opkrævet betaling for hele kurset på én gang (senest 14 dage fra fremsendelse af regning). Derudover gælder der de samme betingelser.

Undervisningssprog

Undervisningssproget er som udgangspunkt dansk. Dog kan der i nogle tilfælde forekomme undervisning på engelsk, hvor det giver mere mening ift. fagets indhold (f.eks. engelsk litteratur) eller af hensyn til internationale elever. Det vil altid være i en afvejning af, at det engelske ikke må blive en hindring ift. undervisningen af de danske elever.

 

ANDRE ARRANGEMENTER

For kortere arrangementer på 1-3 dage, f.eks. Dannelsesmøde, Elevforeningsarrangementer, samt alle arrangementer, som ikke falder under korte kurser eller lange ophold gælder følgende:

  • Betaling skal ske ved tilmelding med VISA/Dankort.
  • Betaling refunderes ikke ved afbud.
  • Betaling kan ikke flyttes til andre kurser eller arrangementer.

 

 

(Senest opdateret 01.09.2023)