Søren Hviid Pedersen

Søren Hviid Pedersen er vores nyeste ansatte lærer og er uddannet cand.scient.pol. fra Århus Universitet og ph.d. fra Essex Universitet, UK med en afhandling om klassisk og moderne naturret. Igennem en årrække lektor i politisk teori og idehistorie på Syddansk Universitet, Inst. f. Statskundskab.

Søren er født i Silkeborg og har i de sidste mange år boet i Odense. Han har en bred interesse indenfor politik, filosofi og teologi, men er også at finde omkring lejrbålet eller i hallen til en omgang badminton. Er fast kommentator ved Berlingske, fast deltager i P1 Søndagsfrokosten og P1 Lørdag Morgen og er hyppig gæst i DR 2 Deadline. 

Derudover en stor nyder af dansk efterkrigstidslyrik, billedkunst og en begyndende besættelse af keramik.

Udvalg af foredrag:

  • Folkelighed og utopi – makkerpar eller modsætninger?
  • Vesterlandets idehistoriske grundpiller – om Leo Strauss’, Eric Voegelins og Russell Kirks forfatterskaber
  • Martin A. Hansen som historiker – Orm og Tyr
  • Om kunstneren Olafur Eliasson
  • Guldaldermaleren og sønderjyden Eckersberg