Andreas Pilekjær

Andreas Pilekjær (f. 1985) er født på Vestfyn og opvokset i Odense. Han var elev på Brandbjerg Højskole i 2007 og læste efterfølgende teologi ved Aarhus Universitet mellem 2007-14. Han har været bosat i Tyskland og Israel, hvor han har længerevarende studieophold ved Eberhard-Karls-Universität Tübingen samt Det Hebraiske Universitet i Jerusalem bag sig.

Sideløbende med studierne i Aarhus har Andreas slået sine folder i såvel Grundtvigsk Forum som den grundtvigske forening Studenterkredsen, hvor han følte sig hjemme i feltet mellem samfund, teologi og æstetik, den ledsagende højskolesang og den betragtelige højde til loftet.

Han brænder for teologien i hele dens bredde og hans teologiske baggrund fornægter sig således heller ikke når der diskuteres samfund og politik eller litteratur, som han ligeledes er levende optaget af.

Udover bøgerne holder han meget af musik, men i fritiden han kan lige så vel findes ved åer og kyster med en fiskestang under armen. Han spillede desuden basketball i en del år og tager stadig gerne et spil, hvis muligheden skulle byde sig.