Elever fortæller

Vi kan jo skrive meget godt om vores fag, vores idégrundlag og vores beliggenhed. Men hvordan er det at være elev på Rønshoved Højskole? Her kan du høre, hvad nogle af vore tidligere elever synes om deres ophold:

Søren Willum Sørensen, 23 år

Det er ligesom en go' weekend, der aldrig slutter. Jeg får lov til at fordybe mig i de ting, jeg brænder for. Jeg kan vælge og vrage mellem fag til langt ud på aftenen, hvis jeg lyster.

Samtidig kan jeg indsætte en hel fridag, hvis det er det, jeg vil.

Malene Josefsen, 21 år

Opholdet på Rønshoved Højskole har givet mig fornyet inspiration og lyst til at lære. Ikke bare om Platon, Preussen og parlamentarisme, men også om mig selv.

De engagerede lærere får én til at udvikle sig i en positiv retning, og giver sig tid til den enkeltes behov.

Carsten Mølgaard Hansen, 20 år

Jeg valgte Rønshoved Højskole, fordi jeg altid har overvejet at læse teologi. Jeg har aldrig haft let ved sprog, så derfor var det en stor hjælp, at jeg kunne introduceres for hebraisk, latin og oldgræsk, før jeg besluttede mig for, om teologi var det rigtige for mig. I dag er jeg sikker på, at jeg skal læse teologi, og samtidig med det, har jeg fået de vildeste oplevelser med mig i bagagen.