Naturvidenskab

Hvis der findes ét universelt gyldigt sprog, så er det det naturvidenskabelige sprog. Du og vor fælles verden kan f.eks. beskrives helt igennem matematisk. Den fysiske verden adlyder grundlæggende fysiske love, uanset hvor man er på kloden. Matematikken er gemt i alt, også helt ned i de allermindste partikler. Hos os er naturvidenskab ikke bare naturvidenskab i snæver betydning, men den er også en videnskab, der siger noget vigtigt om mennesket. Naturvidenskab er en fascinerende del af os alle, og de naturvidenskabelige fag på højskolen er alle formidlet gennem denne optagethed af naturvidenskaben. Vores faglærer vil hjælpe dig gennem udfordringerne således, at du kan nyde fagene og deres indsigter. Fagene kan også bruges som forberedelse til GSK og de naturvidenskabelige fag på universitet.