Åndsfag

På Rønshoved Højskole mener vi, at du både kan være dansker og verdensborger på én gang. Det nationale er det basale for det globale, kan man sige. Derfor interesserer vi os for, hvorfra vi kommer, og for hvad vi kan bidrage med – samtidig med at vi søger inspiration i verdens mangfoldighed, både hvad angår enkelte landes sprog- og kulturforhold, men også hvad angår litteratur og filosofiske retninger, som har påvirket verdenshistorien og som fortsat vil gøre det.

En forståelse for disse forhold er forudsætningen for vores gode diskussioner om aktuelle konflikter og problemstillinger i Danmark og i Verden. Overvejer du at læse samfundsvidenskabelige eller humanistiske fag, så er det her, du får inspiration og høj faglighed til at komplementere hinanden.