Fagene

På Rønshoved Højskole har du valget mellem over 50 forskellige fag. Alle disse fag kan sammensættes til dit helt personlige skema. Vi er ikke en linje-højskole, hvor du kun kan vælge én bestemt type fag. Her hos os er det kun din fantasi, der sætter grænser for kombinationen af fag.

På de følgende sider kan du læse beskrivelser af alle vores faggrupper og fag. Der er en ide bag vores fagudbud. Alle vores fag har den hensigt at hjælpe dig med at forstå, hvad det vil sige at være et helt menneske, der indgår i et forpligtende fællesskab. Hos os er dannelse et bredt begreb, der ikke kun dækker over åndsfag, men også over kreative og praktiske fag. Fælles for alle vores fag er derfor, at de sigter mod at give dig en forståelse af det at være et helt menneske, der lever i fællesskab med andre mennesker.