Oldgræsk

– ... resten er fodnoter

Underviser: Andreas Pilekjær

Den tyske filosof Martin Heidegger har sagt, at tysk og græsk er de sprog man tænker bedst på. A.N. Whitehead tilføjede, at den europæiske filosofiske tradition består af en række fodnoter til Platon.

Sandt er det i al fald, at store tænkere som netop Platon og Aristoteles har tænkt, talt og skrevet på græsk, og det er ikke mindst denne græske tænkning, der har været toneangivende over lange stræk af idehistorien, ligesom politisk tænkning, drama og matematik også tager deres begyndelse i Grækenland. 

Oldgræsk er mytesangernes, logikernes, filosoffernes og evangelisternes sprog. Vi lægger ud med at lære alfabetet, den grundlæggende grammatik og vil sideløbende læse tekster og lave skriftlige øvelser tilpasset vores niveau.

Interesserer du dig for sprog, filosofi, religion eller naturvidenskab, så er græsk udgangspunktet – resten er fodnoter.