fart på Rønshoved
Højskolevej 4 · 6340 Kruså · Tlf. 74 60 83 18 ·

Unge uden kompetencegivende uddannelse

Højskolen optager unge uden kompetencegivende uddannelser. Når du bliver optaget, bliver du straks ved tilmeldingen kontaktet af kontoret, om hvilke fag du ønsker at tilmelde dig. 


Under denne afklaring lægger skolen stor vægt på også at gøre opmærksom på vore studieforberedende fag. Studieforberedende fag i f.eks. matematik, hvor du kan få tilbudt to-fire timers matematik om ugen af en uddannet gymnasielærer på højskolen, der har stor erfaring i netop matematik-undervisningen.
 

Parallelt med denne ugentlige undervisning, bliver du tilbudt at melde dig som fjernstuderende på et VUC med henblik på at gå til eksamen i faget. Det kan være eksamen på enten 9. eller 10. klasses niveau, HF eller gymnasialt C, B eller A-niveau.


Ønsker du en eksamen, så sker der det, at du i klassen på højskolen gennemgår de opgaver, som hver uge tilsendes fra fjernstudiet - en procedure højskolen har anvendt i nu snart mange  år, og hvor alle elever har fået meget høje gennemførselskarakterer.


Du tilbydes udover kompetencegivende matematik også: kompetence- givende undervisning i samfundsfag, dansk, historie, engelsk og tysk.


Er du indvandrer/flygtning tilbyder vi også dansk sprog, kultur og samfundsforhold, så du kan gå til efterfølgende sprogeksamen på Sprogcentret.


Under hele højskoleforløbet bliver elever uden kompetencegivende uddannelse givet støtte til afklaring som beskrevet under skolens vejledningsindsats. Det er en indsats, som vi tager alvorlig, og som vi kan se, hjælper den enkelte.


Læs også...